Thrige-Firkanten

– Et digitalt adgangssystem

  • Projektkategori

    Etageejendomme

  • Bygherre

    Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S

  • Lokation

    Odense

  • Koncept

    Digitalt adgangssystem

  • Produkter

    MIxCompact
    Digitale postkasser
    SensoLock®
    Nexus læsere
    MultiApp®

Kvalitetsejendom med et digitalt adgangssystem

På hjørnet af Edisonsvej og Skibhusvej i det centrale Odense, er der opført 20 lejemål herunder 19 lejligheder og 1 erhvervsmål i bygningens stueplan. Dette boligbyggeri er en del af Thrige-Firkanten, der ved endt byggeri tilbyder 124 kvalitetslejeboliger sammen med boligbyggerierne på Tolderlundsvej og Bredstedgade. Lejlighederne er særligt attraktive grundet den centrale beliggenhed med gåafstand til både Odense Banegård, havn og indre by. Bygningens arkitektur med rustikke røde tegl er inspireret af Thrige-grundens kultur og historie som tidligere industriområde.

Der er valgt langtidsholdbare materialer af høj kvalitet igennem hele byggeriet. Det samme gælder ved bygningens digitale adgangssystem, som består af dørtelefoni med app og elektronisk adgangskontrol. Ved hovedindgangen er der monteret en MIXCompact dørstation med video og digitalt LCD-display til visning af beboernavne. De digitale navne-displays går igen ved opgangens digitale postkasseanlæg, hvor beboeren åbner postkassens elektroniske lås ved scanning af en personlig adgangsbrik. Den samme adgangsbrik benyttes ved lejlighedens elektroniske dørlås SensoLock® og ved bagdørens Nexus læser. Lejlighedens hustelefon er erstattet med den digitale MultiApp®, så beboeren modtager dørkald direkte på sin smartphone. Herefter kan de give adgang til opgangen, også selvom de ikke er hjemme.

thrige firkanten 1 - Thrige-Firkanten - Odense

Et digitalt ejendomskontor

– Nem opdatering af digitale navne-displays og adgangsbrikker

thrige firkanten nova software - Thrige-Firkanten - Odense

Det digitale adgangssystem opdateres via en webbaseret software der kan tilgås fra både PC, tablet eller smartphone. Ejendomsadministrationen er derved fri for mange af de fysiske opgaver, som i stedet håndteres digitalt. Det giver store besparelser og effektiviserer ejendomskontorets daglige arbejdsprocesser. De digitale navne-displays i dørstationen og postkasseanlæg er integreret og opdateres nemt i softwaren ved til- og fraflytning. Det samme gør beboernes adgangsbrikker, som både er nemme at oprette, tildele adgang og slette i det online system.

Én adgangsbrik til beboeren

– Bruges ved alle døre og postkasseanlæg

thrige firkanten adgangsbrik - Thrige-Firkanten - Odense

Beboerne på Edisonsvej er fri for store nøglebundt med nøgler til alle bygningens døre. Ved indflytning får beboerne tildelt én personlig forprogrammeret adgangsbrik. Adgangsbrikken giver dem adgang til hele bygningen, og kan følge dem helt nede fra cykelkælderen og op til deres lejlighed. På vejen kan beboeren også tømme sin postkasse ved scanning af adgangsbrikken på postkasseanlæggets læser. Den elektroniske adgangskontrol skaber ekstra tryghed for beboerne, da ingen uvedkommende kan tilgå bygningen uden tilladelse.

thrige firkanten multiapp 2 - Thrige-Firkanten - Odense

Dørtelefoni og adgangskontrol med app

På Edisonsvej er der installeret en fremtidssikret dørtelefoniløsning med Scantrons MultiApp®. Det gør det muligt for beboerne at modtage dørkald direkte på deres smartphone, hvor de både kan se og tale med gæsten inden de lukkes ind. MultiApp® fungerer både på Wi-Fi og på 3G/4G netværksforbindelse, så det også er muligt at tale med gæster på farten. Det giver beboerne en fleksibel hverdag, hvor både postbuddet og gæster kan lukkes ind selvom man ikke er hjemme.

Det er både nemt og hurtigt for nye beboere at downloade og installere MultiApp® ved indflytning. Ejendomsadministrationen på Edisonsvej nulstiller nemt lejligheden online, hvorved den tidligere lejer mister muligheden for at modtage dørkald. Det giver en problemfri og hurtig overtagelse for både lejer og administration.