Geiserne

– CASA A/S

DK – Horsens

På Havnetrekanten i Horsens har CASA A/S opført to punkthuse på hhv. 9 og 11 etager. De to punkthuse, Geiserne, indeholder 40 ejerboliger med udsigt over Horsens fjord og by. De eksklusive lejligheder er opført med store panoramavinduer, som sikrer, at den flotte udsigt kan nydes til hver en tid. Gennemførte materialer og høj kvalitet er et kendetegn for alle de moderne lejligheder. Ved Geiserne er der lavet en komplet sikkerhedsinstallation, med kombineret dørtelefoni, adgangskontrol og brandkommunikation. Ved hovedindgangene er der monteret MIX dørstationer med videokamera, højtaler, LCD-display, tastatur og indbygget læser til adgangskontrol. MIX dørstationens rene linjer og rustfrit stål stemmer overens med bygningernes arkitektur. Beboerne får adgang til bygningen ved scanning af personlig adgangsbrik på dørstationens indbyggede læser eller på de sekundære døres Nexus læser med kodetastatur.
I bygningerne er der installeret brandkommunikation, som benyttes til kommunikation og alarmtoner under evt. brand og evakuering.