Tolderlundsvej
– Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S
DK – Odense
På Tolderlundsvej i Odense tilbydes 64 lejligheder i en gennemført boligejendom udført med referencer til områdets historiske arkitektur og karakteristiske stil. Det ses tydeligt på de unikke detaljer som klassiske vinduer med sprosser og synlige murstensvægge i lejlighederne. Derudover er alle vinduer og altaner udført i en særlig grøn farve, som giver et klassisk og unikt udtryk til ejendommen. Der tilbydes lejligheder i flere størrelser, så der er plads til både studerende, småfamilier og det ældre ægtepar der ønsker mere byliv. Til ejendommen hører en cykelkælder og et hyggeligt uderum, hvor alle beboere kan nyde den friske luft og hilse på naboerne.
For at gøre hverdagen nemmere for både beboere og boligadministrator, har Tolderlundsvej installeret et komplet adgangssystem fra Scantron. Her er de digitale dørstationer, dørtelefon app, adgangskontrol og et digitalt postkasseanlæg integreret i ét og samme system. Ved at samle det hele i ét system, får Tolderlundsvej automatisk et enkelt og driftssikkert adgangssystem. Hver enkelte beboer benytter kun én adgangsbrik til alle døre og ved postkasseanlægget. Hvis en beboer mister sin adgangsbrik, kan administrator hurtigt spærre den i systemet og oprette en ny. Det skaber en høj sikkerhed, letter administrationen og er billigt i drift.
Tolderlundsvej er en del af boligområdet Thrige-Firkanten, der består af i alt 124 nye kvalitetslejemål fordelt på Bredstedgade, Edisonsvej og Tolderlundsvej. Alle lejligheder i boligområdet administreres i den samme administrationssoftware.