Thors Have
Heimstaden
DK – Odense
I det nye boligområde Thors Have i Odense er der skabt et moderne boligmiljø med fokus på komfort, tryghed og bæredygtighed. Området består af i alt 307 boliger, fordelt på en kombination af lejligheder i punkthuse og rækkehuse med grønne gårdrum. Projektet er DGNB Guld-certificeret i 2026.
Bebyggelsen med lejligheder består af 290 lejligheder fordelt på tværs af fem bygninger. Lejlighederne er typisk placeret i 2-3 etagers punkthuse og fordelt i mindre enheder, hvilket understøtter et trygt og nærværende naboskab. For at understøtte den høje standard i byggeriet er der implementeret en samlet løsning til adgang og kommunikation, hvor brugervenlighed og driftssikkerhed har været i centrum.
Beboerne får glæde af IP-baseret dørtelefoni og adgangskontrol, som sikrer nem og fleksibel adgang. Ved hoveddøre er der installeret SAGA dørstationer med læser, hvor beboerne nemt får adgang ved at scanne deres nøglebrik. Beboerne modtager opkald fra dørstation via deres app, når gæster ringer på. Her kan nemt se og tale med gæsten og derefter lukke dem ind med et enkelt klik.
Ved lejlighedsdøre og fællesdøre er der installeret elektroniske håndtag og cylindere, der giver hurtig adgang med nøglebrik og nem administration for drift og beboere. Med en stabil 4G-routerløsning er installationen uafhængig af den lokale netværksinfrastruktur, hvilket har givet en fleksibel og fremtidssikret implementering.
Derudover er der opsat digitale postkasseanlæg, som matcher byggeriets moderne udtryk og bidrager til en ensartet og funktionel adgangsoplevelse ved indgangspartierne.
Samlet set har Thors Have fået en fremtidssikret adgangsløsning, hvor teknologi, design og brugervenlighed går hånd i hånd – til gavn for både beboere og drift.











