UN17 Village

– NREP

UN17 oversigt1 - UN17 - Ørestad

DK – Ørestad

På spidsen af Ørestad er der opført en moderne landsby kaldet UN17 Village. Her er der fokus på bæredygtige byggerier og de 17 verdensmål er indtænkt i alle faser af byggeriet – fra facadebeklædning til indretning af fælleslokaler. Der har været en meget ambitiøs tilgang til byggeriet, hvor NREP ønsker at revolutionere branchen og byggeindustrien.

UN17 Village står som et nyt vartegn for Ørestaden og markerer afslutningen på 25 års udvikling af det københavnske bykvarter. UN17 Village rummer 5 beboelsesejendomme; Lunden, Kronen, Søen, Spidsen og Noli og kan rumme ca. 1100 beboere på tværs af de 535 lejeboliger på 35.000 kvadratmeter beboelse. UN17 har skabt et miljø med mange fællesområder, hvor beboerne kan samles og fællesskabet kan blomstre – som bl.a. skal være med til at skabe fysisk og metal sundhed blandt beboerne. Et af byggerierne, Kronen, er også WELL-certificeret som det første boligbyggeri i Danmark.

Nem dørtelefoni for alle generationer

På tværs af byggerierne er der ved hver opgang valgt en SAGA dørstation udført i rustfrit stål. En dørstation som kan monteres på mange forskellige facadetyper pga. dens minimalistiske design. Der er integreret videokamera, så beboerne får tryghed ved at kunne se gæsten, inden de lukker dem ind i opgangen. Beboerne har mulighed for at besvare dørtelefoni enten via det vægmonterede svarapparat Stilux eller via Scantrons MultiApp® til smartphones. Det giver en frihed for beboerne, da de f.eks. kan få leveret måltidskasser til lejlighedsdøren, mens de er på farten.

Beboere, som ikke har en smartphone eller blot mister netværksforbindelse, har også mulighed for at besvare dørkald som et almindeligt telefonopkald og kan stadigvæk aktivere døråbning via tast 7. Den kombinerede løsning med svarapparater og app er rigtig god, da den tilgodeser flere generationer – og UN17 lægger også stor vægt på at kunne rumme både unge nyuddannede, familier, seniorer samt andre typer fællesskaber, hvor man typisk bevæger sig på tværs af lejlighederne og rundt i området. Her skal nemlig være plads til alle.

Anvendte produkter