Nordlyset
– Fast Ejendom
DK – Ballerup
På Baltorpvej 156 i Ballerup findes 96 moderne lejelejligheder i kvalitetsbyggeriet, Nordlyset. Lejlighederne fremstår lyse, moderne og har fokus på nordisk funktionalisme, som passer til hverdagslivet for både små og store familier. Nordlyset består af en renoveret erhvervsejendom fra 1960’erne, som er omdannet til beboelse. Visionen bag projektet har været bæredygtighed, hvor man i stedet for at rive ned og bygge nyt, har valgt at videreudvikle og renovere med omtanke. Ejendommen er renoveret med Sølv DGNB-certificering.
Ved hver trappeopgang er der installeret en SAGA dørstation, som med sit enkle design i rustfrit stål, matcher byggeriets stringente form, skarpe linjer og minimalistiske udtryk. SAGA er en smart løsning, da den er touch-baseret og slægter på den velkendte funktionalitet fra smartphonen. Derudover er der integreret video og brik-læser i dørstationen, så beboeren nemt kan få adgang til bygningen ved at scanne deres adgangsbrik foran læserfelt. Brikken kan også bruges ved kælderdøre og ved elevatoren, hvor elevatorstyring også er programmeret, så beboeren nemt kommer til den rette etage. Beboeren bruger MultiApp® på sin smartphone til dørtelefoni og her er det også muligt at modtage beskeder og dokumenter fra ejendomsadministratoren.
Digital kommunikation og dokumenthåndtering
Med MultiApp® undgår administrator at sende traditionelle breve eller sms’er/mails i forbindelse med beboerinformation. Det er både muligt at sende direkte beskeder til individuelle lejligheder eller til alle apps på én gang. Dette skaber en fleksibel og effektiv kommunikationsvej. De digitale dokumenter i MultiApp® kan ligeledes erstatte det tunge ringbind med lejlighedsrelateret information og kan nemt opdateres løbende.