4G router med SIM med wifi ikon - Scantron SIM

Scantron SIM – Nem internetkobling til dørtelefoni- og adgangskontrolsystem

  • Hurtig og pålidelig internetforbindelse til installationen
  • Nem installation uden avanceret IT opsætning
  • Undgå ekstra kabeltræk mellem boligblokke

Undgå spildtid på unødig kompleks IT opsætning og brug Scantrons data SIM-kort og 4G/LTE-router til en hurtig og sikker internetopkobling af et online Scantron dørtelefon- og/eller adgangskontrolsystem. Scantrons 4G LTE router leveres klar til ibrugtagning og er fuldt konfigureret med DHCP server og firewall. Den lille og kompakte router monteres nemt på en DIN-skinne, hvorefter et data SIM-kort blot indsættes for øjeblikkelig internetforbindelse.

Scantron SIM sælges som midlertidig eller permanent løsning. Scantron SIM Express er et SIM-kort med 6 måneders internet forbindelse. Mangles der akut internetforbindelse til at færdiggøre installationen, er Scantron SIM Express en hurtig og nem løsning til en pålidelig internetforbindelse. Scantron SIM er et permanent internet abonnement med 36 mdr. binding. Scantron SIM er den perfekte løsning, hvor der ønskes et separat og sikkert netværk til Scantrons dørtelefoni og adgangskontrol.