Integreret adgangskontrol i dørtelefoni

– Integrér en adgangskontrollæser eller et kodetastatur i Scantrons dørstationer

Smart adgangskontrol – direkte fra dørstationen

Øg sikkerheden og gør adgangen nemmere for beboerne ved at integrere adgangskontrol i Scantrons dørstationer. Med en fleksibel og skræddersyet løsning får ejendommen en moderne og brugervenlig adgang, der passer både beboere og administratorer.

Ved at tilføje en adgangskontrollæser eller et kodetastatur i dørstationen kan brugerne få adgang ved at scanne en personlig adgangsbrik eller indtaste en kode. Ønskes ekstra sikkerhed, kan dørstationen udstyres med et integreret kamera, så beboerne kan se, hvem der ringer på, inden de lukker op.

Med Scantrons app til smartphones kan opkald besvares og døren åbnes – uanset hvor beboeren befinder sig. Det giver en smart, sikker og fremtidssikret adgangsløsning til enhver ejendom.

MIxCompact dørtelefon med kamera og indbygget adgangskontrollæser

Dørstation med integreret adgangskontrollæser

Med en indbygget ADK-læser i dørstationen scanner beboerne blot deres adgangsbrik på læseren, og døren er åben – helt uden besvær med mekaniske nøgler. Administrationen bliver også smartere med adgangskontrol i dørstationen. Alle beboernes adgangsrettigheder opdateres lynhurtigt online ved til- og fraflytninger, og mistede brikker kan deaktiveres med et enkelt klik, så sikkerheden altid er i top.

Dørstationens adgangskontrollæser kan integreres i et komplet adgangskontrolsystem med Scantrons andre ADK-læsere som f.eks. Nexus Online læseren, Offline EvoLock® og den smarte elektroniske låsecylinder SensoLock®.

Simpel adgangskontrol med et kodetastatur

Tast din egen kode på dørstationen for at låse døren op – helt uden brug af nøgler eller brikker. Ved at integrere et kodetastatur i dørstationen fås en enkel og sikker adgangskontrol. Kodetastaturet er udført som et klassisk telefontastatur, så det er velkendt for alle beboere. Til Scantrons skræddersyede dørstationer fås kodetastaturet i både rustfrit stål og messing, som planforsænkes i frontpladen.

Kodetastaturet kan kombineres en integreret adgangskontrollæser i dørstation for ekstra sikkerhed.

Integreret adgangskontrol i dørtelefoni med et kodetastatur

Døråbning via app

Åben døren med din smartphone

Med en integreret adgangskontrollæser i dørstationen kan beboerne åbne døren med deres smartphone via Scantron MultiApp®. Den integrerede adgangskontrollæser i dørstationen er en online læser og benytter en internetforbindelse til at åbne døren. Døren kan derved åbnes, uanset hvor du befinder dig, så længe din smartphone har internetadgang. Det giver beboerne en fleksibel og sikker adgangsløsning, der fjerner behovet for fysiske nøgler.

Løsningen giver også mulighed for at lukke gæster eller postbud ind, selv når beboeren ikke er hjemme.

Skift navneskilte online

Indbygget Nexus læser i Serie 510D dørstation
Digital dørstation med navne-displays, der opdateres online

Integreret adgangskontrol i dørstationen gør det let for ejendomsadministratoren at opdatere adgangsbrikker og -rettigheder online. Hvis der installeres en dørstation med digitale navne-displays, kan beboernavne opdateres i samme omgang. Det gør til- og fraflytninger let som en leg, da administratoren ikke behøver at skifte navneskiltene fysisk på stedet. Derudover undgås de fysiske klistermærker, som over tid giver et rodet udtryk ved hovedindgangen.

Scantrons MIXCompact og MIX dørstationer har indbygget digitalt navne-display, hvor gæster kan navigere gennem beboerlisten via de integrerede knapper. I Serie 410/510D dørstationer placeres de digitale navne-displays ved hvert ringetryk, hvilket gør det nemt og hurtigt at ringe op til lejligheden. Serie 410/510D kan desuden skræddersyes efter bygningens design og historie.

Dørstationer med mulighed for integreret adgangskontrol

Ring til os

Vi er klar på telefonen 66 13 99 66 i åbningstiden 08-16 (fredag 08-15)

Skriv til os

Kontakt os på info@scantron.dk
Vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål.

Download

Download brochurer, produktprogrammer, datablade mm.