Lighthouse

– Domis Udvikling

lighthouse oversigtsbillede - Lighthouse - Aarhus

DK – Århus

Med en højde på 142 meter, er Lighthouse Danmarks højeste boligbyggeri. Den unikke og betagende bygning er opført i 2022 og er placeret på spidsen af Århus Ø med udsigt til Århus Bugt. Den 142 meter høje bygning indeholder næsten 400 lejligheder, et bugtcenter og en restaurant placeret på toppen af bygningen. Bygningens unikke arkitektur er inspireret af havets bølger og kurver, som også afspejles i lejlighedernes nordiske stil med lyse rum og store vinduespartier. Lighthouse består af Fyrtårnet, Promenadehuset og Kanalhuset.

Fyrtårnet

Ved hovedindgangene til Fyrtårnet er der monteret modulopbyggede MIx dørstationer med indbygget videokamera, højtaler, LCD-display, tastaturmodul og adgangskontrollæser. De stilrene dørstationer er udført i rustfrit stål, der spejler sig i solens stråler, som resten af bygningens facade og valg af materialer. Det indbyggede display og tastaturmodul gør det nemt for gæster at søge blandt de mange lejligheder fordelt på 45. etager. MIx dørstationen er særlig velegnet til bygninger med mange lejligheder og kan indeholde op til 1000 lejligheder pr. dørstation.

Promenadehuset og Kanalhuset

Facaderne på de elegante bygninger matches med Serie 410 dørstationer i rustfrit stål. Dørstationer i rustfrit stål er slidstærke og særligt brugbare ved havnefronten på Århus Ø. De planforsænkede dørstationer er skræddersyet efter antal af lejligheder i bygningen og er udført med indbygget videokamera og læservindue. Ved at tilføje et videokamera i dørstationen, øges trygheden for beboerne, da de kan se vedkommende der ringer på.

Anvendte produkter