Carlsberg Byen
Københavns nye bykvarter, Carlsberg Byen, er et særligt kvarter med alt hvad hjertet begærer. Kvarteret består bl.a. af boliger, butikker, grønne parker, kontorer, uddannelses- og daginstitutioner. Byens beboere har rig mulighed for at klare alle dagens gøremål i samme kvarter. Carlsberg byen byder på både penthouse- og familielejligheder i alle størrelser samt bygninger til erhverv. I det nye bykvarter er der installeret komplette Scantron dørtelefoni- og adgangskontrol løsninger, som hver især er unikt tilpasset til den pågældende bygning.
Ottilia Hus
Jacobsen Hus
Bohrs Tårn
Heiberg Huse
Bindesbøll Hus
Ottilia Hus i Carlsberg Byen indeholder 27 lejligheder, som hver især er unikke ift. indretning og størrelse. Hver lejlighed har derved sit helt eget udtryk. Huset tilbyder både små hyggelige toværelses lejligheder samt større mere rummelige familielejligheder fordelt på to etager. Alle lejligheder har tilhørende altan eller terrasse.
Ved hovedindgangene er der installeret Serie 410 dørstationer med kamera og ringetryk placeret i forhold til lejlighedernes placering i opgangen. Serie 410 dørstationer designes efter eget valg og er særligt tilpasset opgangsfordelingen i Ottilia Hus, hvor ingen lejligheder eller opgange er ens. Med video-dørtelefoni installeret i bygningen øges sikkerheden og beboerne kan bruge deres SLIM50T hustelefon til at se, hvem der ringer på og give de rette adgang.
Jacobsen Hus i Carlsberg Byen er opkaldt efter J.C. Jacobsen, som er grundlægger af Danmarks største bryggeri. Jacobsen holdt meget af kunst og havde selv en stor samling af diverse kunstværker. Dette bærer Jacobsen Hus også præg af og beboerne i de 13 lejligheder har alle et fantastisk syn ud over de fredede bygninger i Carlsberg Byen samt udsyn mod Søndermarken. Ved hovedindgangene er der installeret Serie 410 dørstationer med video, som i rustfrit stål og sit stilrene design, giver en flot kontrast til bygningens mørke sten. Scantrons Serie 410 løsning gør det muligt at skræddersy en dørstation tilpasset bygningens historie og design.
Når man ser udover hele Carlsberg Byen, er det svært at overse Københavns nye 100 meter høje etagebyggeri Bohrs Tårn. De store panoramavinduer giver udsigt over hele Københavns byliv og naturområder. I Bohrs Tårn får beboerne en masse stilhed, lys og en udsigt uden ende.
Ved hovedindgangen til Bohrs Tårn er der monteret en MIX dørstation med drejehjul, display-, kamera-, og mikrofonmodul. Drejehjulet gør det nemt at navigere imellem de mange lejligheder på de i alt 29. etager. I dette højhusbyggeri er dørtelefonien udvidet med et Scantron brandkommunikationsanlæg, hvilket gør det muligt at kommunikere til beboere i tilfælde af brand eller evakuering. Dette foregår via et brandmandspanel, som er forprogrammeret til at kunne ringe op til individuelle eller alle beboere via deres SLIM60BT hustelefoner.
Heiberg Huse består af to flotte arkitektoniske bygninger, som falder flot ind med sine omgivelser, heriblandt Bindesbøll Hus og historiske Frederiksberg. De to bygninger på hhv. 3 og 5 etager tilbyder moderne lyse lejligheder fra 80 m2 op til hele 179 m2. Alle lejligheder har enten forhave, terrasse eller altan. Ved hoveddørene til bygningerne er der installeret Serie 410 dørstationer udført i rustfrit stål, som stemmer overens med bygningernes minimalistiske stil og design. I lejlighederne er der installeret VLux hustelefoner, som gør det muligt for beboerne at se hvem der ringer på ved dørstationen. Ved sekundære døre hænger der Nexus læsere, hvor beboerne får adgang via sin egen personlige brik. Samme brik benyttes på Serie 410 dørstationernes berøringsfri læser.
Med en helt unik beliggenhed mellem Carlsberg Byen og historiske Frederiksberg, er Bindesbøll Hus omringet af både sjæl og historie. Bindesbøll Hus består af 51 attraktive lejligheder, som er perfekte for børnefamilier. Området er et af de mest grønne i Carlsberg Byen, omgivet af en både park, legepladser samt boldbane.
Ved Bindesbøll Hus hoveddøre ringer gæsterne op til beboerne på de installerede Serie 410 video-dørstationer. Beboerne modtager dørkald på deres VLux hustelefon med rør. Dørstationens design i rustfrit stål står flot til Bindesbøll Hus moderne arkitektur og giver et flot samlet indtryk. Ved sekundære døre hænger der Nexus læsere. Derved kan beboere låse sig ind med egen personlig brik på enten dørstationens indbygget læser eller de ophængte Nexus læsere.