ZigZag Huset
– Høgh & Rousing
DK – Aarhus
ZigZag Huset er et arkitekttegnet boligbyggeri centralt placeret i Aarhus K, tæt ved Godsbanen. Projektet omfatter 126 lejeboliger og 8 erhvervslejemål og er kendetegnet ved sin karakteristiske zigzag-formede struktur, der skaber grønne gårdrum og et levende bymiljø.
For at matche bygningens røde murstensfacade og døre er der valgt røde RAL-lakeret MIxCompact dørstationer til hovedopgangene. Disse dørstationer er diskret integreret i bygningens indgange og bidrager til det samlede æstetiske udtryk.
Som del af et komplet adgangskontrolsystem er der installeret indbyggede læsere i dørstationerne samt ved bagindgange i form af Nexus læsere. Læserne betjenes med nøglebrik, som sikrer beboerne nem og sikker adgang til ejendommen. I hver lejlighed er der installeret VLux hustelefoner, som giver beboerne mulighed for at se og kommunikere med besøgende og åbne døren direkte fra deres bolig.
Scantrons løsninger i ZigZag Huset demonstrerer, hvordan moderne adgangskontrol kan integreres sømløst i et designorienteret boligbyggeri, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd.