Søndervangen

– Alboa

soendervangen reference - Søndervangen - Aarhus

DK – Aarhus

Søndervangen består af 8 boligblokke og er beliggende ved Viby J i Århus. Blokkene blev opført i 1966, men har de seneste år gennemgået et større renoveringsarbejde både udvendigt og indvendig, således at lejlighederne og det omkringliggende areal fremstår som nyt. 60 af de oprindelige 156 lejligheder er blevet ombygget til 48 kørestolsvenlige lejligheder, mens de resterende lejligheder er almenboliger. Ved indgangspartierne er der installeret Nexus M læsere, så beboerne kan få adgang til bygningen ved hjælp af en adgangsbrik. Gennem Nova softwaren er det let at styre, hvem der har adgang til bygningen, hvilket gør administrationsarbejdet lettere ved til- og fraflytning. Ud over læserne, er der installeret VPES dørstationer med integreret kamera, der gør det muligt for beboeren at se, hvem der ringer på via deres videoskærm på VLux hustelefonen, som er placeret i lejligheden.