Maltgården

– Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S

maltgaarden oversigtsbillede - Maltgården

DK – Aarhus

Maltgården på Ceres Allé 11 er placeret centralt i Aarhus C, hvor det tidligere Ceres Bryggeri lå. Der er 101 boliger, som rummer kvalitetsbevidste materialer og alle har rummelig altan eller terrasse. I lejlighederne finder man bl.a. plankegulv, rå mursten- og betonvægge, som gør, at boligerne skiller sig ud. Malten fra bryggeriet har været inspirationskilde til ejendommens navn, som stod klar i 2023. Udover lækre lejligheder består ejendommen også af gårdrum, hvor der er plads til både hygge og godt naboskab. Derfor er der også plads til flere typer mennesker i Maltgården, som kan rumme både studerende, familier, singler og seniorer.

Ved Maltgården er der installeret et komplet adgangskontrolsystem med integreret dørtelefoni med app. Scantrons populære MIxCompact dørstationer er monteret ved hoveddørene. Her kan gæster ringe op til beboerne i lejligheden – enten via den fysiske hustelefon i lejligheden eller til app, som kan bruges hvor som helst af beboerne. Det gør løsningen fleksibel og tilpasset alle generationer. Så længe beboeren er tilkoblet internettet, kan de modtage opkald fra dørstationen direkte på deres smartphone via MultiApp®. Derudover er der installeret EvoLock® håndtag på lejlighedsdørene og Nexus læsere ved andre fællesdøre. Det betyder, at beboerne kan få adgang til alle døre via deres unikke forprogrammerede brik.