Kaktus Towers
– Cobblestone
DK – København
Kaktustårnene, også kaldet ”Kaktus Towers”, består af 2 tårne, som af udseende minder om kaktus planter, der skyder op i det Københavnske bylandskab. De 2 tårne rummer i alt 495 lejligheder fordelt på hhv. 18 og 15 etager. Bygningerne ligger centralt i København og rummer eksklusive boliger med fokus på kvalitet og æstetik – designet af prisvindende Bjarke Ingels Group. Lejlighederne omkredser elevator og trapper placeret i midten af byggeriet – alt er derfor konstrueret kompakt og komplet som et puslespil, hvor der er tænkt over hver kvadratmeter.
På lejlighedsdørene er der monteret sorte EvoLock® håndtag, som passer godt ind i arkitekturen. Ved opgangsdørene er der installeret MIx dørstationer, som ringer op til Stilux-B hustelefoner i lejligheden. Da bygningerne overstiger 7 etager, er der yderligere installeret brandkommunikationsanlæg forbundet til hustelefonerne. Brandkommunikationsanlæggene kan bruges af redningsberedskabet til at sende alarmtoner og envejsmeddelelser ud til lejlighederne, i tilfælde af brand og evakuering.
Som en del af det komplette adgangskontrolsystem, er der valgt EP Digital postkasser med elektroniske låse og digitale navne-displays. Her får beboerne nem adgang til deres postkasse ved at scanne deres unikke nøglebrik på læseren. Den samme brik benyttes af beboerne på tværs af alle døre.