Dianavænget
– Boligforeningen Kristiansdal
Dianavænget
DK – Odense
I 2017 oplevede Dianavænget en gennemgribende renovering af de i alt 248 lejligheder samt bygningernes facade. I dag byder Dianavænget på store moderne og lyse lejligheder med tilhørende altaner eller terrasse. Her kan beboerne nyde de smukke naturomgivelser som bl.a. tæller Odense Ådal. Området byder også på gode indkøbsmuligheder samt skoler og daginstitutioner.
Ved hovedindgangene er der installeret planforsænket Epoke dørstationer med én række ringetryk og indbygget ADK-læser. Epoke dørstationer har et klassisk og tidløst design, som passer til de fleste indgangspartier. Beboerne scanner deres personlige adgangsbrik på dørstationens ADK-læser og får adgang til opgangen. Samme adgangsbrik bruges ved de sekundære døres Nexus læsere med vandalsikring. Vandalsikring sikrer Nexus læseren mod vandalisme og giver ekstra beskyttelse.