AAB Bindesbøll

– AAB Aarhus

AAB Bindesboll oversigt - AAB Bindesbøll – Aarhus

Moderne adgangsløsning i historiske rammer

I hjertet af Risskov er det tidligere psykiatriske hospital, tegnet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll i midten af 1800-tallet, blevet transformeret til 231 unikke boliger i AAB Bindesbøll. Bindesbøll byen er i dag et unikt boligområde, hvor de historiske bygninger nænsomt er blevet renoveret og kombineret med nyopførte boliger i smukke, grønne omgivelser.

Projektet er en af de største transformationer af historisk byggeri i Danmark og omfatter både bevaringsværdige fredede bygninger og nybyggeri. Hovedbygningerne er omdannet til lejligheder, som tilbyder 1-4-værelses lejligheder fordelt på 231 unikke og spændende boliger. Det samlede område i Bindesbøll byen omfatter ca. 1.200 nye boliger i varierende typer og størrelser, indrammet af grønne uderum og stisystemer, der skaber en tryg og sammenhængende helhed.

Scantron har leveret en moderne og fleksibel adgangsløsning til AAB Bindesbøll, som imødekommer kravene til både funktionalitet og æstetik i det arkitektoniske helhedsindtryk. Løsningen omfatter dørtelefoni og adgangskontrol, der skaber tryghed og bekvemmelighed for beboere og gæster i det nye boligområde.

Der er valgt Serie 510 dørstationer i bruneret messing med video, som understøtter både den arkitektoniske stil og ønsket om høj sikkerhed og brugervenlighed. Dørstationerne er udstyret med integreret adgangskontrol og brikbetjening, hvilket gør det nemt for beboere at få adgang, samtidig med at uvedkommende holdes ude. Indendørs er der installeret VLux hustelefoner med video, som sikrer beboerne tryghed og overblik ved indgangen.

Scantrons løsning bidrager til at understøtte både sikkerhed, tilgængelighed og den æstetiske helhed i et af Danmarks mest markante renoverings- og byudviklingsprojekter.