Journalisten Kollegiet
Østjysk bolig
DK – Aarhus N
Journalisten er et moderne boligprojekt opført på den tidligere Journalisthøjskoles grund i Aarhus N. Projektet består af 300 ungdomsboliger og 50 familieboliger og er skabt med fokus på moderne boliger, fællesskab og gode fællesfaciliteter. Beboerne har blandt andet adgang til fællesrum, tagterrasser og grønne områder.
Scantron har leveret et moderne adgangssystem med SAGA IP dørstationer, MultiApp® til beboerne, infoskærme i opgangene og integrerede Nexus læsere.
Ved indgangen er der installeret en SAGA IP dørstation i rustfrit stål, som er forbundet med MultiApp®. Det giver beboerne mulighed for at modtage opkald fra dørstationen direkte på deres smartphone og åbne døren for besøgende via appen. Den moderne dørstation kombinerer funktionalitet og et enkelt design og passer naturligt ind i det moderne boligbyggeri. Dørstationerne er udover kamera udstyret med Nexus læsere, som giver beboerne nem og sikker adgang til ejendommens forskellige områder ved hjælp af adgangsbrik.
Som en del af løsningen er der desuden leveret infoskærme til opgange, som kan bruges til at vise relevant information til beboerne. Infoskærmen giver mulighed for at samle information digitalt ét sted og fungerer dermed som et naturligt informationspunkt i ejendommen.
Journalisten har fået en tryg og brugervenlig adgangsløsning, som kombinerer dørtelefoni, mobil adgang, information og adgangskontrol i ét system.











