Vil du have en alsidig hverdag med stor frihed i en spændende branche og i en virksomhed i vækst?
Vi søger en dedikeret Account Manager til Fyn og/eller Jylland, som vil være med til at videreudvikle på vores vækst indenfor adgangskontrol, dørtelefoni og topmoderne kommunikationsløsninger til etagebyggeri og erhverv.
Branchekendskab er ikke afgørende, men dine faglige kompetencer kommer fra erfaring med projekt- og løsningssalg og processen heri. Du har derudover både god teknisk forståelse og forretningsindsigt, så du hurtigt kan tilegne dig viden omkring de købscentre, der er i branchen.
Vi forventer, at…
- Du kan etablere stærke relationer og agere såvel operationelt som strategisk i det gennemførende salg.
- Du er helhedsorienteret, så du kan se de muligheder, der opstår i branchen.
- Du er intelligent, har politisk tæft, meget empati og høj grad af integritet.
Du tilbydes en enestående mulighed for at arbejde i en succesvirksomhed med en klar og veldefineret vækststrategi. Organisationsstrukturen er flad med korte beslutningsprocesser, og der hersker en innovativ og forandringsparat kultur. Du vil arbejde sammen med dygtige og hjælpsomme kollegaer og få muligheden for både faglig og personlig udvikling.
Lønpakken forhandles på konkurrencedygtigt niveau, der modsvarer stillingens krav.
Lyder det som noget for dig?
Kontakt General Manager, Chanette Sørensen, på mail cs@scantron.dk / tlf. +45 51 50 54 11 for en uforpligtende snak.