Til boligforeninger og erhverv

Låsesystemer med brik gør din adgang smart og sikker

Låsesystemer med brik er en moderne og fleksibel adgangsløsning til både boligforeninger, erhvervsejendomme og offentlige institutioner. Med en nøglebrik (eller adgangsbrik) slipper du for fysiske nøgler og får i stedet et elektronisk låsesystem, der gør det let at styre, hvem der har adgang og hvornår.

Et låsesystem med brik er også kendt som adgangskontrol (ADK) og kan kombineres med kort, kode eller en app på din smartphone. Det smarte med et elektronisk låsesystem er den nemme og hurtige administration, som sker online via en brugervenlig software, der skaber fuldt overblik over brugere, brikker, adgangsrettigheder og døråbninger i systemet (hændelseslog).

Hvorfor skal du vælge os?

Hos Scantron har vi 25 års erfaring i design af elektroniske låsesystemer og adgangskontrol, som gør adgangen både smart og sikker i ejendommen. Derudover kan vores elektroniske låse integreres i et større adgangssystem, der samler adgangskontrol, dørtelefoni, beboer-app og digitale postkasseanlæg i ét system.

Hvorfor skal du vælge et låsesystem med brik?

Ved at vælge et låsesystem med brik bliver hverdagen både nemmere og mere sikker i ejendommen. Her er blot nogle af de fordele, der opnås med et elektronisk låsesystem fremfor et traditionelt mekanisk låsesystem:

Ingen mekaniske nøgler

Med en adgangsbrik slipper du for traditionelle nøgler, der kan blive væk eller kan kopieres. Mister du en brik, kan den hurtigt deaktiveres i systemet uden behov for at udskifte låsen i døren.

Fuld kontrol

Administrator bestemmer selv, hvem der har adgang til hvilke døre. Derudover kan der gives midlertidig adgang til f.eks. håndværkere, rengøring eller gæster uden at være fysisk til stede.

Nem online administration

Scantrons låsesystem administreres online via din webbrowser, hvor du blot logger ind i systemet for at tilføje/fjerne brugere, oprette brikker og se døråbninger.

Sikkerhed i top

Alle døråbninger gemmes, så du hele tiden har styr på, hvem der går ind og ud. Det gælder også forsøg på uautoriseret adgang.

Integrationsmuligheder

Vores elektroniske låsesystem kan kombineres med vores andre løsninger som f.eks. dørtelefoni, beboer-app og digitale postkasser.

Gå på opdagelse blandt vores elektroniske låse

Vores fleksible låse- og adgangskontrolsystem kan designes og kombineres efter behov. Vi tilbyder et bredt sortiment af låse/læsere, der kan dække ethvert behov for sikring af døre i ejendommen.

Link to: Online NexusLink to: Offline EvoLock®Link to: Offline SensoLock®Link to: Indbygget ADK læser
Link to: Offline NexusLink to: HængelåsLink to: SkabslåsLink to: Fjernbetjeningslæser

Se alle produkter til vores adgangskontrolsystem →

Mere end bare et låsesystem

– Gør som Thrige-Firkanten i Odense og kombinér adgangskontrol med digital dørtelefoni og digitale postkasseanlæg

Du har ikke accepteret brugen af cookies. Acceptér Statistikker, marketing cookies for at se denne video.

Udstyret med kun én nøglebrik kan beboerne på Thrige-Firkanten få adgang ved hoveddøren, alle bagdøre og kælderdøre samt beboerens egen lejlighedsdør. Systemet fungerer som et digitalt adgangssystem, der integrerer adgangskontrol, digital dørtelefoni med app og digitale postkasseanlæg. Systemet er gjort smart for ejendomskontoret, da al administration foregår via Scantrons webbaserede software, hvor brugernes brikker, adgangsrettigheder og navne bliver opdateret med få klik.

Du har ikke accepteret brugen af cookies. Acceptér Statistikker, marketing cookies for at se denne video.

Vil du også have styr på sikkerheden?

Kontakt os i dag og kom et skridt tættere på en mere sikker og tryg hverdag med et elektronisk låsesystem med brik.

Du er også velkommen til at kontakte en af vores lokale account managers, som står klar til at rådgive dig om den bedste løsning til din ejendom. Find deres oplysninger via vores kontaktside.

Når du ved brug af kontaktformularen indsender dine personlige oplysninger til os, behandles disse i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Læs mere her.

Ofte stillede spørgsmål om låsesystemer med brik

Den primære fordel er den øgede sikkerhed og administrationens lethed. Med et låsesystem med brik kan tabte brikker spærres med det samme, og adgangsrettigheder kan nemt tildeles eller fjernes i administrationssoftwaren. Dette er langt mere effektivt og sikkert end at skulle udskifte låse ved tab af traditionelle nøgler.

Låsesystemer med brik er ideelle for etageejendomme, boligforeninger, erhvervsejendomme, institutioner og andre steder med mange brugere eller behov for differentieret adgang. De er især fordelagtige, hvor der er et hyppigt skifte af brugere, som f.eks. i udlejningsejendomme. Vores løsninger er skalérbare og kan tilpasses mange forskellige kontekster.

Et elektronisk låsesystem fungerer ved hjælp af nøglebrikker (adgangsbrikker), kort, kode eller en app til smartphones. Når en godkendt brik holdes op mod læseren ved døren, låser systemet automatisk op. Systemet styres af en software, hvor man kan tilføje, ændre eller fjerne brugere og adgangsrettigheder.

Hvis en brik mistes, er der ingen grund til bekymring. Brikken kan hurtigt og nemt deaktiveres i systemet, så den ikke længere kan bruges. I modsætning til gamle låsesystemer med mekaniske nøgler, er der ingen grund til at udskifte låse i dørene, hvilket sparer dig for både tid og penge.

Ja, et elektronisk låsesystem (ADK) fra Scantron kan integreres med andre adgangsløsninger i ejendommen som f.eks. dørtelefoni og digitale postkasseanlæg. Derudover kan systemet integreres med ejendommens alarmsystem, så brugere kan til- og frakoble alarmzoner ved scanning på en online læser. Det fjerner behovet for separate alarmtastaturer og er en brugervenlig og sikker løsning til alarmstyring.