Serie 410 ringetryk i rustfrit stål eller messing
Scantrons Serie 410 ringetryk og udgangstryk kan enten anvendes alene eller som supplement til eksisterende dørtelefoni. Såvel ringetrykket som udgangstrykket er udført i et harmonisk design, der passer til de fleste døre og indgangspartier. Ringetrykkets forholdsvis beskedne dimensioner åbner op for flere forskellige placeringsmuligheder. Ringetrykket er i særdeleshed velegnet til villaer og etagebyggerier, hvor de leveres i samme høje velkendte kvalitet som dørstationerne. Det er derudover muligt at tilpasse og udforme ringetrykket individuelt ved hjælp af eksempelvis indgravering af navn, hvilket gør ringetrykket personligt. Vælger man at anvende ringetrykket som udgangstryk, kan trykket placeres indvendigt i opgangen, hvorved man har mulighed for at åbne døren ved at aktivere udgangstrykket på hustelefonen og man opnår derved en flot og stilren løsning, som fremstår harmonisk og eksklusiv. Dette ringetryk fås i rustfrit stål eller messing.