Unikke løsninger til fredede bygninger
I Danmark har vi omkring 9.000 fredede bygninger, som alle er vigtig del af den danske bygningskultur. Dertil kommer ca. 350.000 bevaringsværdige bygninger i forskellige kategorier. Fælles for alle disse bygninger er et mål om at bevare arkitektur og historie for eftertiden samt at sikre, at fredede ejendomme også står der i fremtiden. Der er særlige udfordringer forbundet med at eje eller forvalte en fredet bygning, hvilket især kommer til udtryk i renoveringen. En fredet bygning skal renoveres med arkitektur og kulturhistorie for øje og samtidig leve op til nutidens forventninger om tilgængelighed, energiforbrug og sikkerhed (slks.dk). Hos Scantron er vi eksperter i kundetilpassede løsninger og tilbyder flere forskellige løsninger, som matcher både arkitekturen og nutidens behov.