Er det tid til et nyt dørtelefonanlæg i boligforeningen?

Dette bør I overveje inden I vælger en løsning

Et nyt dørtelefonanlæg skal tilgodese både nutidens behov og fremtidens krav, så foreningen får en løsning, der er praktisk, økonomisk og tilpasset alle generationer i ejendommen.

Skrevet af:

Jakob Melander, Senior Account Manager, Scantron A/S

Jakob Melander,
Senior Account Manager
+45 21 79 47 00
jm@scantron.dk

Når I som boligforening står over for udskiftning af jeres dørtelefonanlæg, er der en række overvejelser, som kan hjælpe jer til at vælge den rigtige løsning. Det er vigtigt, at dørtelefonanlægget lever op til nutidens krav hos beboerne, men også kan fungere i fremtiden, så I slipper for unødige udgifter i foreningen.

Mange kender til de traditionelle dørtelefonanlæg med en dørstation ved indgangen og svarapparater i lejlighederne, men i dag tilbydes der også netværksbaserede dørtelefonanlæg, hvor opkald modtages via app på smartphones.

Hvad er bedst, og hvordan vælger I en løsning, der ikke kun fungerer nu, men også i fremtiden? Herunder finder I en række spørgsmål, I som boligforening bør stille jer selv, inden I investerer i et nyt dørtelefonanlæg.

Hvad foretrækker vores beboere?

Beboersammensætningen i boligforeningen ændrer sig over tid, og et af de centrale spørgsmål er, hvordan et nyt dørtelefonanlæg kan imødekomme beboernes behov. Den yngre generation er født med en smartphone i hånden, og forventer, at alle former for telefoni kan klares på den – det gælder også opkald fra dørstationen. Den ældre generation foretrækker ofte den traditionelle løsning, hvor et fysisk svarapparat er monteret i lejligheden.

Et dørtelefonanlæg, der kan kombinere både app og fysiske svarapparater i lejligheden, er derfor en fordel. Ved at kombinere to svarmuligheder kan man sikre sig, at alle beboere får en løsning, der passer til deres hverdag. Nogle vil kun bruge appen, andre svarer kun via svarapparatet, og mange kombinerer begge dele, alt efter situationen. Det bidrager til en alsidig ejendom, hvor der er plads til både unge og gamle.

App til besvarelse af opkald fra dørstationen

Svarapparat i lejligheden til dørtelefonanlæg

Skal vi skifte dørtelefonanlæg igen om 10 år?

Som boligforening bør I også forholde jer til, hvordan ejendommen fremtidssikres. Hvis I vælger et traditionelt dørtelefonanlæg med fysiske svarapparater, får I en stabil løsning, der kræver minimal vedligeholdelse. Men ingen ved, hvor hurtigt teknologien udvikler sig, og hvilke behov man har om 10 år.

Hvis I vælger en app-løsning eller kombinationen af flere svarmuligheder, får I et dørtelefonanlæg, der kan tilpasse sig fremtiden. Med en app bliver dørtelefonanlægget fleksibelt, og I får mulighed for at udvide jeres løsning med digitale funktioner, som f.eks. en digital beboermappe, et beskedsystem, døråbning og meget mere.

Hvis man vælger en app-løsning, bør man også sikre sig, at appen bliver vedligeholdt og opdateret, så den virker i fremtiden. Nye smartphones eller opdateringer kan have stor betydning for appens funktionalitet, og det er vigtigt, at producenten holder appen kørende.

ip-dørtelefon med kamera

Kan vores gamle dørtelefonanlæg bruges?

Der er mange forhold at tage hensyn til ved valg af et nyt dørtelefonanlæg, og der findes utallige løsninger, der alle har sine fordele og ulemper. Et forhold, der er værd at undersøge nærmere, er jeres eksisterende anlæg. I visse tilfælde kan anlægget opgraderes med en app-løsning, så I med få midler får et moderne dørtelefonanlæg.

Med mange forskellige løsninger på markedet er det en fordel at rådgive sig ved en, der kender til de mange muligheder. Med den rette rådgivning kan I sikre jer, at løsningen både er velovervejet, fremtidssikret og til gavn for både nuværende og kommende beboere.

Er I klar til at finde den rette løsning?

Et dørtelefonanlæg er en vigtig investering i både komfort, sikkerhed og fremtidssikring af ejendommen. Hvis I ønsker rådgivning om, hvilke muligheder der passer bedst til netop jeres boligforening, står vi klar til at hjælpe. Kontakt os i dag og få en uforpligtende gennemgang af jeres behov – så finder vi sammen den løsning, der holder i mange år frem.

Relaterede indlæg

Kombinér traditionelle adgangsløsninger med moderne app

EN LØSNING FOR ALLE GENERATIONER

Kombinér dørtelefon app med fysiske svarapparater

Vælg en fleksibel dørtelefoniløsning fra Scantron med en unik kombination af dørtelefon app til smartphones… Læs mere

SAGA ved Pakhuskajen nyhedsbillede

PAKHUSKAJEN

Et digitalt adgangssystem med touch-dørstationer og app

På Odense Indre Havn er industrien skiftet ud med et moderne boligkvarter, Pakhuskajen. Her er Scantrons SAGA dørstationer… Læs mere