ati 01 - Analogt telefoninterface (ATI)

ATI – Analog dørtelefoni via fastnettelefon

  • Benytter fastnettelefonen som svartelefon
  • Tast ”7” for at åbne døren
  • Mulighed for særlig ringetone ved døropkald

Analogt telefoninterface (ATI) åbner muligheden for at benytte almindelige telefoner som svarapparater, og derved integrere det almindelige telefonsystem i et dørtelefonanlæg. Med et analogt telefoninterface slipper man med andre ord for at installere hustelefoner, idet eksisterende fastnettelefoner kan indgå i systemet og derved erstatte hustelefonerne. Det eneste, der kræves, er, at der findes en analog lokallinje i en telefoncentral, samt at svarapparaterne kan håndtere DTMF-toner. Du får altså dørtelefoni via fastnettelefon.

Som bruger af dørtelefonanlægget kan man ved at taste ”7” åbne døren og ”8” tænde lyset i opgangen. Derudover er det muligt at kalde dørstationen og aktivere andet udstyr, som kan være forbundet til anlægget, såsom en ekstra port, en bom, et kamera eller lignende.