Living suites

– Living Suites ApS

DK – Nærum

Living Suites lejlighedshotel ligger i en af de grønneste kommuner i Nordsjælland og tilbyder hjemlig komfort nord for København. Scantrons FlexAir® adgangskontrolsystem gør lejligheder og faciliteter lettilgængelige for gæsterne og nemt for personalet at administrere de skiftende beboere. Ved hovedindgangen er der monteret en Nexus MK læser, som med sit kodetastatur gør det enkelt for gæsterne at komme ind på hotellet. Nexus M læsere er monteret ved receptionen, elevatorer, vaskemaskiner og den udendørs port, som øger trygheden og sikrer, at det kun er hotellets gæster, der bruger faciliteterne. På lejlighedsdørene hænger offline Sensolock® læsere, hvor gæsterne let kan åbne døren med deres brikker. Gennem Nova softwaren er det ligetil for personalet at opdatere og administrere gæsternes adgangsrettigheder ved ankomst og afrejse.