Kromagrafen

– AP Ejendomme

Kromagrafen reference

DK – København

Kromagrafen er beliggende i den sydligste spids af Ørestad og tilbyder 87 moderne lejeboliger. Bygningen er designet så hver lejlighed får det bedst mulige lysindfald i lejligheden. Beboerne kan derved nyde den flotte udsigt over Kalvebod Fælles natur fra lejligheden eller den tilhørende private terrasse eller altan. De 87 boliger varierer fra 64 m2 til hele 159 m2 penthouselejligheder.
Ved hovedindgangene er der installeret modulopbyggede MIX dørstationer med højtaler, LCD-display, drejehjul samt læsermodul. Drejehjulet gør det nemt for besøgende at finde frem til rette vedkommende på det tydelige LCD-display. Beboerne får nemt adgang til bygningen ved at scanne deres personlige adgangsbrik på MIX dørstationens læsermodul og de monterede SensoLock® ved lejlighedsdørene. Ved bagindgangene er der installeret Nexus læsere.