Frederiks Brygge

– DEAS A/S

Frederiks Brygge - reference oversigt

DK – København

Med beliggenhed direkte til vandet i den sydlige del af Københavns Havn, er Frederiks Brygge et særligt attraktivt boligkvarter. Frederiks Brygge huser bl.a. Jernhuset, Karnaphuset, Teglhuset og Brohuset som alle er kendetegnet ved moderne og lyse lejligheder i flere forskellige størrelser til alle aldre. Tilsammen tilbydes 429 lejligheder, som varierer fra 57 til 156 kvm og indeholder nøje udvalgte kvalitetsmaterialer.

Ved hoveddørene til Jernhuset, Karnaphuset og Teglhuset hænger der MIXCompact dørstationer, som med deres stilrene design, giver de forskelligartede indgangspartier et flot helhedsindtryk. Beboerne scanner deres personlige adgangsbrik på dørstationens indbyggede læser og får sikker adgang til opgangen. Samme adgangsbrik benyttes ved de sekundære døres Nexus læsere, så ingen uvedkommende kommer ind i opgangen. I alle opgange er der monteret væghængte digitale postkasser med digitale navne-displays og elektroniske låse, som åbnes via scanning af adgangsbrik på den tilkoblede Nexus læser. De digitale navne-display er synkroniseret med dørstationernes LCD-display, så det er nemt og hurtigt at opdatere beboernes navne via den webbaseret Nova software.

Læs mere om projektet på www.frederiksbrygge.dk

I Brohuset på Frederiks Brygge mødes traditionelle sten og moderne, stilrene flader i et spil af kontraster. Byggeriets arkitektur viser stor omtanke for beboernes behov, så der er rigeligt plads, lys og luft. Brohuset er et helhedsbyggeri, hvor skønne omgivelser møder praktisk funktionalitet. Ved lejlighedsopgangene hænger der MIXCompact dørstationer, der passer flot ind i den moderne arkitektur. Indenfor hænger EP Digital postkasseanlæg med tilhørende Nexus læsere som en del af hele bygningens adgangskontrolsystem. Brohusets beboere behøver kun én adgangsbrik til opgang og postkasse, som hurtigt kan spærres og erstattes, hvis den bliver væk. Når nye beboere flytter ind, kan dørstationernes og postkassernes digitale navnedisplays nemt opdateres i Nova softwaren.