Farum Hovedgade

farum hovedgade oversigt 1 - Farum Hovedgade

DK – Farum

Farum Hovedgade har i 2021 fået en ny bebyggelse, som skal være med til at skabe liv i byen. Bygningen er en længebygning i den karakteristiske L-form i 3 etager med 13 lejelejligheder samt erhverv med butikker, restaurant & café. Facaden består af røde mursten, som matcher de omkringliggende bygninger i området, såsom genboen Danske Bank. Der har været fokus på at skabe en bygning, som er tilpasset omgivelserne til gavn for både lokale og Farum Hovedgade.

I bygningen er der valgt digitale adgangsløsninger herunder Scantrons Serie 510D dørstationer udformet med husnummer, kamera, digitale navne-displays og læser. Dørstationerne er udført i rustfrit stål samt eloxeret aluminium i RAL7016, som matcher farven på det digitale postkasseanlæg. Som en del af helhedsløsningen er der valgt SensoLock® elektroniske cylindre til havelåger og til sekundære indvendige og udvendige døre, såsom kælder. På lejlighedsdøre er der monteret EvoLock® håndtag. Lejerne får adgang til samtlige døre og postkasse ved brug af deres personlige nøglebrik som erstatter den traditionelle nøgle. Ved P-kælderen er der adgang med en fjernbetjening, som også er integreret i adgangskontrolsystemet og rettigheder kan administreres via den brugervenlige Nova software.